Er tang sundt?

---

I følge anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger “Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006” – må vi ikke kalde tang for sundt Så det gør vi ikke! – Men det gør DTU, Videnskab, Christian Bitz og mange flere!

Denne side vil afdække følgende områder.

Indledning – Havets ukrudt
Konsum
Det gode fedt
– Tab dig med tang
Fisk, fedt og tang
Salten i tang
Umami
Uudnyttet råvare

Havets ukrudt [sta_anchor id=”havets-ukrudt” unsan=”havets ukrudt” /]

Set i lyset af, hvordan mange har stiftet bekendtskab med tang som et irriterende element ved stranden, så er der ikke noget at sige til, at det engelske udtryk for tang er seaweed (hav-ukrudt). Det siger noget om den generelle holdning i Vesten til de store havalger.
Her hjemme er vi dog kommet så langt, at vi kalder tang for havets grøntsag – hvilket lyder mere indbydende. I en artikel om tang skriver Christian Bitz: ” Noget af det mest trendy, du kan sætte tænderne i, er det, du også får mellem tæerne en varm sommerdag i vandkanten.”  og han fortsætter:

“For tang er simpelthen noget af det sundeste, du kan spise. Normalt er jeg ikke så begejstret for at udråbe madvarer til superfoods, fordi det er vigtigere, at man spiser varieret, end at man spiser nogle bestemte ting, fordi man på den både får flest forskellige af de sunde stoffer indenbords. Men med hensyn til tang, så er det tæt på, at jeg får lyst…”

Vi kan også i den forbindelse nævne et citat af Ole G. Mouritsen, der har skrevet bogen ”Havets grøntsag” – en bog som i øvrigt kan anbefales:

”Tang har mere at byde på end at være en potentiel ernæringskilde for mennesket. Således har tang gennem tiderne været brugt af mennesker til alverdens formål, f.eks. bygningsmateriale, brændsel og markgødning.”

Tang er mere udbredt i Østen, hvor havalger gennem tiden er blevet betragtet som værdifulde, og det topper i Japan hvor man fejrer Tangens Dag hvert år den 6. februar.

Tang er en gammel nordisk fællesbetegnelse for planter, der vokser i havet. I daglig tale betegnes tang som det, vi finder langs stranden og ved de danske kyster finder vi savtang, blæretang, sukkertang, søl eller søsalat.

Tang er altså ikke rigtige planter, men flercellede, store alger, også såkaldte makroalger.

I Østen indtager tang en særlig status, ikke mindst fordi mange forskellige tangarter indgår i befolkningens daglige føde, og der knytter sig en rig kulturhistorie til tanghøst og dyrkning af tang.

Som konsum[sta_anchor id=”tang-som-konsum” unsan=”Tang som konsum” /]

Langt det meste konsumtang i verden produceres i specielle havbrug, og især Kina, Filippinerne, Korea, Indonesien og Japan er førende producenter af disse tangfarme.

Den årlige værdi af denne form for akvakultur overstiger nu 40 mia. kroner. Den mest værdifulde enkeltafgrøde er den japanske nori, som kendes fra sushi. Nori fremstilles af rødalgen Porphyra yezoensis, på dansk purpurhinde. Verdens nori-industri omsætter årligt for omkring 10 mia kroner.

Tang i Danmark er stadig en forsvindende lille del af dette, men tegn fra branchen herhjemme, indikere at det et et marked i hastig vækst.

Det gode fedt – tang er hjernemad ![sta_anchor id=”det-gode-fedt” unsan=”Det gode fedt” /]

Når vi spørger folk om de har smagt tang er svaret ofte, nej. Men der er længere og længere imellem et afvisende nej – og godt for det fordi de tang indeholder et meget betydeligt sundhedspotentiale som fødevare for mennesket. Sammensætningen af de forskellige næringsstoffer, specielt de essentielle flerumættede fedtsyrer er noget nær idealet som menneskeføde.

Det lyder måske ikke af meget, når man siger, at tang indeholder 2-5 % fedtstof i tørvægt. Men det interessante er, at der er overvægt af umættede fedtsyrer, typisk 2-3 gange mere umættet end mættet fedt. Endvidere er de umættede fedtsyrer, især de flerumættede, essentielle fedtstyrer, omega-3 og omega-6 fedtsyrerne.

Det er også velkendt, at den vestlige kost indeholder for meget mættet fedtstof og for lidt af de essentielle fedtsyrer, som vores organisme ikke eller kun i meget begrænset omfang selv kan producere.

Forholdet mellem omega-3 og omega-6 i tang ligger i området 0,7-3,2, hvilket er tæt ved det ideelle forhold på omkring 1. Det er bemærkelsesværdigt, at vores nervesystem og hjerne indeholder 65 % fedtstof, hvoraf mere end halvdelen er de langkædede, super-umættede fedtsyrer, og at forholdet mellem omega-3 og omega-6 er tæt ved 1. Det er grunden til, at man omtaler fisk og tang som hjernemad.

Desuden er forholdet mellem de essentielle omega-3 og omega-6 fedtsyrer helt ude af balance. Ubalancen er en medvirkende årsag til mange af de livsstilssygdomme, som vi plages af, især hjertekarsygdomme, fedme, diabetes-II og cancer, men også de mange psykiske sygdomme, som er i kraftig vækst i Vesten. Vi spiser typisk mindst ti gange for meget omega-6 i forhold til omega-3. Omega-6 får vi især fra planteføde som sojabønner og forskellige planteolier f.eks. fra majs og solsikke. Omega-3 kommer især fra havet – fra fisk, skaldyr og alger. Det interessante er, at også for fisk er omega-3 fedtstofferne essentielle fedtsyrer.

Tang er slankemad[sta_anchor id=”tab-dig-med-tang” unsan=”tab dig med tang” /]

Tangs indhold af vitaminer og mineraler er ti gange større end det vi kender fra landjorden. Tang er tilmed perfekt slankemad da det er proppet med kostfibre – der er flere fibre pr. 100 g, end der er i anderkendte fiberrige grøntsager som hvidkål og broccoli – og er af samme årsag særdeles kaloriefattigt.

Fisk og tang [sta_anchor id=”fisk-og-tang” unsan=”fisk og tang” /]

Fiskene kan ikke selv producere omega-3 fedtsyrer. De må tage dem fra deres kost, dvs. længere nede fra i fødekæden, hvor vi møder algerne. Det er alger og dermed tang, som er hovedkilden til de essentielle omega-3 fedtsyrer, specielt de langkædede og superumættede fedtsyrer docosahexaensyre (DHA) og eicosapentaensyre (EPA), som vi bedst kender fra fiskeolie som kosttilskud.

Alle de gode stoffer

Indholdet af forskellige stoffer varierer meget fra tangart til tangart, og desuden afhænger mængden af stofferne af voksested og årstidsvariation. Vi deltager pt. i et forsøg med DTU, hvor disse stoffer skal måles. Der går selvsagt lidt tid før resultaterne kan sammenlignes, men det skal vi nok orientere om på vores hjemmeside.

Iodindholdet kan være meget højt i brune tangarter, især bladtang (Saccharina latissima, Saccharina japonica). Iod er vigtig for skjoldbruskkirtlens hormonale funktion, men kan også være skadeligt i for store mængder.

I løbet af sidste kvartal 2018 vil siden her blive opdateret med en masse ny viden og information omkring indholds stofferne i tang.

Salten i tang[sta_anchor id=”salten-i-tang” unsan=”salten i tang” /]

Det interessante hvad saltet i tangen angår, er at de fleste arter har overvægt af kaliumsalte i forhold til natriumsalte, hvilket gør tang og tangsalt til gode erstatninger for kogesalt i relation til regulering af blodtrykket. Alt samme er til glæde for dig, dit helbred og ligeledes dit blodtryk.

Tang og umami [sta_anchor id=”umami” unsan=”Umami” /]

Tang har også den meget dybe umami-smag, som vi ellers kender primært fra kød og lagret produkter, som gør, at tang kan få dine retter til at smage af mere.

Tang er en uudnyttet råvare i det nordiske køkken[sta_anchor id=”raavare” unsan=”raavare” /]

Der er god grund til at antage, at tang i tidligere tider, i alle kystområder var en del af kosten. Vi ved, at tang førhen var en del af fattigmandskosten i Nordens kystområder, og på Island, Færøerne og i norske kystegne er der stadig en folkeerindring om tang i kosten. Der er næppe nogen tvivl om, at tang i fremtiden vil komme til at udgøre en langt større del af vores kost.

I branchen ser vi også en stigende efterspørgsel både fra helsekost butikker, men også fra resturanter som ønsker at servere frisk dansk tang for deres gæster.

Ønsker du selv at blive klogere på dette område, så holder vi forskellige tang events

Vi kan dog ikke leve alene af tang – det indeholder alt for få kalorier!

Tang som »grøntsager fra havet« vil betyde en velkommen fornyelse i det vestlige kostmønster, og det kan måske modvirke væksten i kostbetingede livsstilssygdomme.

Næppe nogen anden råvare har en så bred anvendelse i køkkenet som tang. Tang kan spises rå, kogt, bagt, ristet, pureret, tørret, granuleret eller friturestegt. Den kan spises for sig selv, eller den kan indgå i utallige kombinationer med andre kolde eller varme ingredienser. I næsten alle situationer bevarer tangen de fleste af sine sunde indholdsstoffer i intakt form.

Der er derfor god grund til, at et voksende antal danske kokke helt op til Michelin-stjernestatus har taget tangen til sig som en spændende og udfordrende råvare.

I første omgang vil det fortrinsvist være søl, purpurhinde, vingetang, savtang, blæretang, sukkertang, fingertang, palmetang og søsalat, som vil være de mest oplagte arter at bruge i det nordiske køkken, dette på trods af at der alene i Danmark findes flere hundrede typer af tang.

Tang optræder mange steder, hvor man ikke lige er klar over det…

Tidligere skrev vi, at det var de færreste der havde prøvet at spise tang – i al fald dansk tang. Men kik en ekstra gang, næste gang du køber produkter – måske indeholder det tang. Tang har mere at byde på end at være en potentiel næringskilde for mennesket. Således har tang gennem tiderne været brugt af mennesker til alverdens formål, f.eks. bygningsmateriale, brændsel og markgødning.

Desuden har det i årtusinder været benyttet i mere eller mindre forarbejdet form som lægemiddel, salt og geleringsmiddel samt som kilde til vigtige stoffer som iod, potaske og soda. I nyere tid har tang fundet anvendelse i fremstillingen af bioaktive og farmaceutiske produkter og vil måske i fremtiden også kunne udnyttes til at producere biobrændsel som diesel og ethanol.

E-numrene

Uden at vide det kommer de fleste mennesker dagligt i kontakt med produkter udvundet af tang i form af tilsætningsstoffer, som f.eks. bruges til at tykne fødemidler. E-numrene E-400 til E-405, E-406 og E-407 dækker således over stofgrupperne alginat, agar og carrageenan, der udvindes af henholdsvis brunalger (alginat) og rødalger (agar og carrageenan).

Alginat, agar og carrageenan er komplekse polysaccharider, som har en enestående evne til at binde vand. En god agar kan f.eks. binde mere end 99 % vand. Nogle carrageenaner er gode til at binde proteiner, og de benyttes derfor til at tykne mejeriprodukter.

Andre carrageenaner har anti-viral effekt, som udnyttes i svangerskabsforebyggende produkter for at mindske risikoen for HIV-infektion.

Norge har en stor produktion af alginat på baggrund af høst af vilde forekomster af palmetang (Laminaria hyperborea) og buletang (Ascophyllum nodosum).

Kan man dyrke tang i Danmark?

Vi skulle gerne i den nærmeste fremtid gå i gang med et projekt, hvor vi 2-3 steder omkring Isefjorden, Kattegat og Storebælt opstiller 4-5 havbrug til dyrkning af tang. Tang kan også bruges til kombinationsopdræt – altså hvor det står sammen med f.eks. et havbrug med ørreder eller muslinger. Mulighederne er mange – men mere om det i den nærmeste tid.

Vi arbejder i øjeblikket på at få produkter med tang på hylderne i så mange specialbutikker, delikatesser gårdbutikker mm. som muligt – disse produkter kan både være rå tang til videre forarbejdelse eller tang som forarbejdet produkt – altså som salt, olie, pesto eller sennep.

Kilder: Videnskab.dk, aktuel videnskab, Christian Bitz, Ole G. Mouritsen, DTU (Susan Holdt)