Tang til skoler

Vi får flere og flere henvendelser fra skoler og gymnasier omkring tang og om de mange muligheder hvor tang indgår. Vi håber derfor, at vi men denne side, kan gøre det nemmere for jer elever eller lærer.

Skolekasse med tang:
Når en klasse skal bruge tang i undervisningen, har vi lavet en speciel skolekasse (til 30 elever). Kassen indeholder 4-5 typer af tang, så der er nok smagsprøver til alle elever. Yderligere indeholder kasse også 2 poser af vores granulater – Isefjord og Rørvig. Det er tørret granuleret tang, som nemt kan indgå i undervisningen. Forslag til retter står bag på poserne.
Kassen egner sig til madkundskab, naturfag eller den kan også bruges hvis man vil udvikle nye produkter med tang i forbindelse med undervisningen. Hvis man er interesseret at måle og analysere de forskellige arter, egner kassen sig også godt.

For at bestille en kasse, skal du sende en mail til ordre@dansktang.dk med kontaktoplysninger, samt oplysninger om hvornår kassen skal bruges og evt. EAN nummer som fakturaen skal sendes til. Kassen kan klare sig på køl i en uges tid og indeholder en oversigt over de forskellige arter. Prisen er kr. 550 incl. Fragt.

Tangsafari for en klasse
Vi har gennem tiden haft rigtig mange klasser på tangsafari, så vi har rigtige gode erfaringer med det. En tangsafari er en tur i vandet og efterfølgende fortælling om virksomheden, hvor man også kommer ind på tangens CO2 optag, klimaet og bæredygtighed. De fleste ture afholdes hvor vores virksomhed ligger, i Annebergparken ved Nykøbing Sj. Her er der 400 meter til vandet. Vi kan naturligvis tilrettet turene til forskellige formål. Men Biologi, Geografi, Naturfag er oplagte fag. Men også omkring Iværksætteri eller hvis klassen eller skolen har projekter der vedrører klima, bæredygtighed eller FN´s Verdensmål, kan sådanne ture anbefales. Vi kan godt klare flere klasse samtidig og vi har haft grupper på helt op til 120 elever samtidig.

Vi kan i forbindelse med tangsafarien også tilbyde spisning. En Tangsalat lavet af Restaurant MOTA som ligger 50 meter fra os. Til dette kan vi tilbyde lokal saft eller vand.  Det er også muligt at få smagsprøver på vores tangøl, men det er kun efter aftale med skolen/læren.
Vi har vanders og vandkikkerter, så med andre ord: Alt hvad der skal bruges.
Alle skoleklasser der er på tangsafari, afslutter med at plante, ikke et træ, men 10 planter ålegræs, for på den måde at være med til at give et bidrag til klimaet. Afholdes tuen hvor der ikke er ålegræs vil der blive lagt sten i vandet i stedet.   Prisen er kr. 250 pr. person og spisning kan tilkøbes for kr. 150 (incl. drikkevarer)
Hvis tangsafarien ikke afholdes ved vores lokation, vil der blive tillagt kørsel og evt. bro og færge udgifter.

Du kan læse mere om vores tangsafarier her:
https://www.dansktang.dk/arrangementer/tangsafari/

Skriv til info@dansktang.dk med relevante oplysninger om dato, lokation, antal elever.

Virksomhedsbesøg
Det er ikke alle årstider der egner sig til tangsafarier, så hvis undervisningen ligger f.eks. i vinterhalvåret så kan vi også afholde en tangsafari indendørs og hvor det så er en form for virksomhedsbesøg.

I området hvor vi holder til – Annebergparken findes der mange andre virksomheder, kunstnere og museer – du kan læse mere her: https://www.annebergkulturpark.dk/ så når først bussen er afsted kan man besøge andre steder.

Foredrag
Vi bliver ofte spurgt om vi kommer ud på skole og holder foredrag og naturligvis gør vi det.  Emnerne kan være mange og f.eks. for hele klassetrin eller måske en hel skole.

Du kan læse mere om vores forskellige foredrag her:
https://www.dansktang.dk/arrangementer/baeredygtigt-foredrag-om-tang/

Projekter
Vi kan godt mærke, at der i mange projekter bliver mere og mere fokus på klimaet, herunder tangens mange muligheder. Det betyder, at vi får mange henvendelser. Ofte går spørgsmålene på ting, som allerede står på vores hjemmeside – så tjek den gerne ud først. Men er der spørgsmål man gerne vil stille os, vil vi gerne have at man skiver til os på info@dansktang.dk:
Så skal vi nok svarer

Brug af billeder fra vores hjemmeside, Facebook eller Instagram er bare i orden, bare kilden oplyses under billedet. Det vil sige Dansk Tang medmindre fotografen er nævnt.

Ovenstående henvender sig til folkeskoleklasser 7-8 klasser og op efter, Gymnasieklasser (STX, HHX HTX eller HF) og FGU samt efterskoler.

Vi har i 2022 lavet en undervisningsplan sammen med vores lokale Odsherred Gymnasium https://odsherreds-gym.dk/
Når materialet er klart, lægges det op her. Mange at skolens elever har i 2022 være på tangsafari hos i med fokus på forskellige fag og i 2023 fortsætter dette samarbejde.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0