Sukkertang cigarer a la creme
Ingredienser
- 200 gram Svampe
- 2 stk. Forårsløg
- 1 håndfuld Kålskud Eller frisk spinat
- 1 tsk Salt
- 100 gram Philadelphia flødeost
- 4 stk. Sukkertang Hvis du høster det frisk, så tør det, ved at hænge det. Så sker tørringen hurtigere end ved at lægge det.
Stykkerne skal være 10-12 cm lange
- 50 gram Revet vesterhavsost til servering
- 1 spsk. Rørvigmix
- 1 tsk Tørrede, knuste hybenblad Kan udelades til servering
- Smør til stegning
Sådan gør du
- Rens svampene og skær dem i små tern.
- Rens forårsløgene og skær dem i tynde skiver.
- Skyl kålskud eller spinat og tør det godt i et viskestykke.
- Varmen pande op til middelvarme og sautér svampe og løg.
- Tilsæt kålskud og flødeost og smag til med salt og peber. Tag blandingen af panden og lad den køle lidt af.
- Blanchér sukkertangen og skyl den i koldt vand.
- Tilret sukkertangstykkerne så de er på 10-12 cm.
- Placer en skefuld fyld på hvert stykke og rul sukkertangen sammen om fyldet.
- Steg sukkertang cigarerne sprøde på panden i smør.
- Server dem med revet vesterhavsost, blandet med Rørvigmix og knuste, tørrede hybenblade.
Noter
Opskriften udviklet af Liselotte Andersen, https://kokkenpaakanten.com/