Klimamad
Klimamad
Tang skal hjælpe
med en helt ny tankegang
Igennem de seneste fire år har vi i Dansk Tang arbejdet imod en mere bæredygtig tilgang til mad. Globalt og nationalt ser vi klimaudfordringer som aldrig før. Mad og drikke udleder over tre tons CO2 pr. dansker, pr. år!
I 2050 skal hver indbyggers CO2-udledning være på max tre tons, i dag bruger vi alene denne mængde på mad og drikke.
Hjælp dig selv, dine børn og de mennesker, som i fremtiden skal leve på den planet som vi er ved at ødelægge!
“Klimamad behøver hverken kræve mere, smage dårligere eller se kedeligere ud. Med små simple tips og tricks kan din mad hurtigt udvikle sig en en mere klimavenlig retning.”
Tang som klimamad
Derfor er tang løsningen
Bæredygtighed
Forestil dig en afgrøde, der hverken kræver sprøjtegifte, traktorer eller dieselmotorer. En afgrøde som ikke skal vandes og som optager meget mere CO2 end landplanter.
Så har du tang
Indholdsstoffer
Tangs næringsstoffer er i en liga for sig. Tang indeholder mellem 10 og 100 gange så mange vitaminer og mineraler som frugt og grønt.
10 gange så meget i frisk tang og 100 gange så meget i tørret.
Vækstrater
Tang og alger er nogle af de hurtigst voksende organismer på jorden, f.eks. kan havsalat fordoble sin biomasse på bare fem dage.
To eksempler på klimamad – Lavet af Francis Cardenau, Claus Henriksen og Søren Wiuff under Tangfestivallen 2019
Klimamad – og det skal være nu!
Vores planet har brug for hjælp. Den er ikke ikke lavet til, at vi skal transportere avocado fra Mexico til Danmark, flyve gemmen tidszoner for at holde møder, eller opdrætte kvæg så udbytte kommer før dyrevelfærd!
Et lille land som Danmark spiler kun en lille rolle i det samlede CO2 regnskab, men med et lille land hører også muligheden for en hurtigere opstilling, og derved en mulighed for at være foregangsland.
Der skal handles nu, og du SKAL være med!
Køb lokalt
Spis mindre kød eller stop fuldkommen!
Køb lokalt
Spis mindre kød, eller stop fuldkommen
Undgå madspild
Undgå madspild
Forstå tangs CO2 optag
Denne tekst er lavet efter bedste evne, det er en forklaring og forståelse vi mener har manglet, i snakken om brugen af havet. Støder du på en fejl, vil vi rigtig gerne have at du kontakter os, så vi kan få det rettet.
Hjælp til at forstå teksten
↓
Forstå de forskellige navne
Kulstof omtales også som “C”
Oxygen omtales både som ilt og “O”
Fotosyntese kan beskrives således
Kuldioxid + vand + sollys => druesukker + ilt
og omskrevet til kemisk formel
6 CO2 + 6 H2O + energi => C6H12O6 + 6 O2
Druesukker eller glukose, som det hedder omdannes til stivelse, som sammen med næringsstoffer fra havet, bygges om til alle de andre stoffer, som tang består af. På denne måde binder tangen CO2, eller retter C, hvorved O2 bliver frigivet som ren ilt.
Respiration kan beskrives således
Respiration er groft sagt det modsatte af fotosyntese
C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O + energi
Det sker når planten/algen ikke modtager nok sollys til at kunne danne fotosyntese. Så længe planten vokser er der mindre respiration end der er fotosyntese.
Molarmasse
Mol er en måde at udtrykke et antal på. Et mol er 6,02214076 × 10^23 af de atomer eller den kemiske forbindelse vi snakker om.
Kulstof har en molarmasse på 12 gram(g/mol). Dette betyder at en mol af kulstofatomer, vejer 12 gram.
Hvis vi så tager CO2 som har en molarmasse på 44 gram(g/mol), betyder det at et mol af CO2 vejer 44 gram.
Omregn til vådvægt
I teksten udregnede vi på tør tang, dog giver det ofte bedre mening at tale om den våde tang.
Tang indeholder cirka 85% vand(H2O), og vand er hovedsageligt det stof som fjernes under tørring af tangen.
Vi skal altså finde 15% af resultatet for tørret tang.
1800g *0.15 = 270g
Det vil altså sige, at 1 kg våd tang optager 270g kulstof.
Ligesom planter fra landjorden, så har tang brug for næringsstoffer og sollys, men tang har også brug for en tredje ting, nemlig havvand.
Da tang ingen rødder har, så skal næringsoptagelsen ske på en anden måde, end vi kender fra landplanter. Havvandet som omgiver tangen indeholder en masse næringsstoffer, disse næringsstoffer optager tangen igennem bladene(cellerne) og når tangen samtidig får sollys, så vokser den, ligesom vi kender fra planter på land.
I processen hvor tangen vokser, er den også med til at optage CO2, og da tang optager næringsstoffer og sollys igennem hele “kroppen”, sker denne proces ofte meget hurtigere end vi kender fra land.
Ny bliver det lidt mere teknisk, men hold øje med “Hjælp til at forstå teksten”
CO2 bestå af et Carbon atom og to Oxygen atomer, ligesom du kan se på illustrationen.
Når algevæv opbygges, sker det ved hjælp af fotosyntese. Her optager tangen C atomet og bruger det til at danne sukkerstoffer, hvorefter de to Oxygen atomer bliver frigivet til fri ilt. Dette sker på samme måde som på landjorden, og kun når der er sollys. Om natten sker det modsatte: “respiration”, heldigvis optager tang og planter mere CO2 om dagen, end de frigiver om natten.
Men hvor meget CO2 optager tangen så?
Først skal vi kigge på vægten af molekylerne.
C har molvægten 12 g/mol og O har har 16 g/mol, desuden er der to iltmolekyler i CO2
Derfor kan vi sige 12 g/mol + (16 g/mol *2)=44 g/mol
Det næste vi skal vide er, hvad vi skal gange molvægten af C med, for at få hele CO2’s vægt, som vi jo ved er 44 g/mol.
Denne udregning kan vi finde således: 44/12=3,6
3.6 er den faktor vi skal bruge til at udregne, hvor meget CO2 tang fjerner fra atmosfæren.
Vi ved altså nu, at vægtfaktoren mellem C og CO2 er 3,6, og nu behøver vi ikke længere tænke på molarmasse.
Da ilten(O) ikke bindes i tangen, men bliver frigivet, regner vi derfor kun på C atomet, som vi fandt ud af skulle ganges med 3,6 for at få vægten af CO2.
Vi ved fra analyser af tørret tang, at det består af et sted mellem 30% og 65% kulstof, men for at lave regnestykket simpelt, så sætter vi, at tang består af 50% kulstof(C). Denne information bruger vi nu til, at udregne hvor meget CO2 tang fjerner fra atmosfæren.
1 kg tørret tang består altså af 50% kulstof, hvilke er det samme som 500 gram.
Når tangen har optaget 500 gram kulstof, har den samtidig været med til at frigive en masse ilt, en ilt som før var bundet til C atomet. Vægten af ilten som er blevet frigivet, skal vi stadig huske at medregne i den totale vægt af CO2, som er blevet reduceret fra atmosfæren.
For at beregne den totale mængde CO2, som tangen har fjernet fra atmosfæren, skal vi altså sige 500g * faktor 3,6 = 1800g
Derved ved vi altså at 1 kg tørret tang har fjernet 1.8 kg CO2 fra planeten.
Lyder det mærkeligt at 1 kg tørret tang kan fjerne 1.8 kg CO2?
Forklaringen er, at iltmolekylerne, som ikke bliver optaget af tangen, også er “fjernet” fra at være en ødelæggende drivhusgas, og derved frigivet som ilt, så vi mennesker igen kan trække vejret.
VIGTIGT
Vi er blevet opmærksomme på, at denne tekst tidligere har manglet en forståelse af, hvad der sker med CO2’en efter den er optaget. Derfor denne forklaring.
Når tangen spises eller på an den måde nedbrydes, vil størstedelen af den fjernede CO2 igen blive frigivet. Ligesom det sker, hvis træ brændes af eller på anden måde forgår.
Træ vil traditionelt oftere blive brugt til møbler, bygninger osv. hvorved CO2’en er bundet i produktet.
Af samme årsag kan denne tekst ikke ses som et facit til, hvordan vi bedst bruger vores areal, men nærmere en sammenligning af to meget interessante løsninger på nogle af fremtidens udfordringer. Nogle steder er tang begyndt at blive brugt som et produkt til møbler og plastik, og her vil sammenligningen med skov være nemmere, men formenligt stadig flere år ude i fremtiden.
Delkonklusion 1
Vi ser på vækstraten på træer vs. havsalat
Tang og træ indeholder cirka samme mængde kulstof i tørvægt.
Det gode ved træ er, at indholdet af vand er meget lavere end i tang, træ indeholder kun af cirka 25% vand.
Det vil sige at der naturligt er mere kulstof i træ, end der er i tang, da tang indeholder cirka 85% vand.
For hver frisk kg der vokser frem, indeholder træet altså 65% mere kulstof end tangen gør, hvilket jo bør afgøre sagen, træ er hurtigst? eller hvad?
Nej, for vi mangler at tage højde for vækstraterne. Altså hvor hurtigt CO2’en bliver fjernet.
Desværre er det svært at sammenligne vækstraterne 1:1 og fra art til art, men et forsigtigt gæt er at hurtige tangtyper i gennemsnit vokser omkring 30 gange hurtigere end træ. Men for en sikkerheds skyld, så regner vi med 15 gange hurtigere.
I så fald vil tang altså nå at danne 300% tørstof når træ har dannet 85%. Dette vil primært gælde for en tangtype som havsalat som vokser utrolig hurtigt.
Under de bedste forhold kan havsalat danne en biomasse på omkring 40 tons/hektar, 3-4 gange på et godt år, hvilket er omkring 135 ton / hektar / år.
Det vil altså sige, at “tangskove” er over tre gange så gode til at fjerne CO2, som skove på land, hvis man ser på vækstraten.
Men selv om denne foreløbige konklusion ikke er forkert, så er der stadig flere faktorer, vi er nødt til at tage højde for.
Delkonklusion 2
Vi ser på udbytte pr. areal ved sukkertangskov vs. træskov
Tangskove
1. Vokser med samme hastighed hvert år. En normal vækstsæson er på 6 måneder, hvorefter der kan dyrkes en anden type tang i de næste 6 måneder. Altså kan der høstes to gange om året på samme areal. Dette er under optimale forhold, hvilket der stadig forskes meget i.
2. Tang kan vokse utrolig tæt, omkring 5 km line pr. hektar er ikke usandsynligt*. Noget tang kan dyrkes på liner, mens anden tang dyrkes bedst i kar på land.
3. Et gennemsnit i udbytte af tang pr. meter line i de nordiske lande er på omkring 6 kg/meter/høst line**.
Træskove
1. Vokser med forskellige hastighed fra år til år, de første mange år bliver træerne hele tiden bedre til at optage Carbon. Normalt optager danske træer mest carbon, når de er mellem 40 og 60 år gamle.
2. Træer har brug for god plads omkring sig, men kan til gengæld blive højere end de fleste typer tang. Omkring 450 fuldvoksne træer pr hektar vil være ganske normalt*.
3. Et normalt fuldvokset dansk træ vejer omkring 1,5 ton efter omkring 80 år**.
Tegnforklaring: *- lille usikkerhed ** – usikkert men sandsynligt *** – stor usikkerhed
Usikkerheden beror på at tallene varierer fra år til år og fra art til art. Vi har brugt bedst mulig data, men ligger du inde med mere præcise data, så må du meget gerne kontakte os og fortælle om dem.
En hektar = 100×100 meter
Tangskove
På en hektar kan vi have 5000 meter line, hvorpå der kan vokse tang. Denne tang vil over et år bestå af to forskellige typer tang. Et samlet udbytte vil derfor være omkring 10kg pr. m pr. sæson**.
Omregnet til en hel hektar får vi 10 kg pr. m pr. år * 5000 m = 50.000 kg/år
Tang indeholder 85% vand, og vi vil gerne kende tørvægten, derfor 50.000 kg/år * 0.15 tørvægt = 7500 kg/tørvægt/år.
Herefter dividere vi med 2 for at få mængden af carbon, hvorefter vi så kan ganger med 3,6 for at kende selve mængden af den fjernede CO2
3750kg * 3,6 = 13.500 kg / CO2
Tidligere fremgik en regnefejl af dette, vi beklager.
Træskove
I begyndelsen vil træet vokse utrolig langsomt målt i masse, så lad os i stedet udregne et gennemsnit over 80 år.
Hvis et træ vejer 1,5 ton og det tager 80 år, vil det i gennemsnit vokse 1500 kg/80 år = 18.75 kg/år
Der kan stå 450 træer på en hektar*. Derved har træskoven en årlig vækst i masse, pr hektar som hedder 18.75 kg/år * 450 træer = 8438 kg/år
Træer indeholder som tidligere nævnt omkring 25% vand, derfor 8438 kg/år * 0,8 tørvægt = 6750 kg/tørvægt/år
Herefter dividere vi med 2 for at få mængden af carbon, hvorefter vi så kan ganger med 3,6 for at kende selve mængden af den fjernede CO2
3375kg * 3,6 = 12.150 kg / CO2
Tidligere fremgik en regnefejl af dette, vi beklager.
Så hvis vi kigger lidt mere på de typer af tang som er mulige at dyrke på liner i dag, så er optaget af carbon meget tæt på det samme, som i træskovene på land. Udregningerne indeholder som tidligere nævnt en del skøn, og skal derfor tages som en vejledning og ikke som et endeligt facit.
