Klogere på fedtemøg og iltsvind

I 2024 blev fedtemøg årets ord, men årsagen til, at man i 2024 talte om fedtemøg, er desværre dyster. Iltsvind kunne faktisk også have været en kandidat, da fedtemøg og iltsvind hænger tæt sammen. På vores tangsafarier har vi de seneste år ofte drøftet både fedtemøg og iltsvind. Men hvad er fedtemøg egentlig, og hvordan opstår det? Det vil vi prøve at kigge nærmere på. Flere medier beskrev i øvrigt fejlagtigt, at fedtemøg er døde alger, der ligger på bunden og forårsager iltsvind.

Fedtemøg er en fællesbetegnelse for to forskellige typer tang: dunalge (Pylaiella littoralis) og almindelig vatalge (Ectocarpus penicillatus). Begge arter hører til gruppen af brunalger. Her ses forskellige stadier af fedtemøg.

Hvordan og hvornår opstår fedtemøg?

Fedtemøg opstår først og fremmest på grund af den store udledning af næringsstoffer i vores fjorde. Hvis der allerede rapporteres om fedtemøg i vandet i marts (som det skete i både 2023 og 2024), så er der problemer. Fedtemøg trives under varme perioder i foråret og fæstner sig på sten, muslinger, alger eller ålegræs.

Fotosyntesen påvirkes

Når fedtemøg sætter sig på tang og ålegræs, fungerer fotosyntesen ikke optimalt, og planterne kan ikke vokse på samme måde som ellers. Planterne bliver derved svækket og kan ikke konkurrere mod fedtemøget om foråret.

Fotosyntesen i tang foregår næsten som hos planter på land. Tangen optager kuldioxid (CO2) og vand (H2O) fra havet. Disse omdannes i grønkornene ved hjælp af solens energi til kulhydrater som glukose.

Fotosyntesen afhænger af mængden af lys og koncentrationen af CO2 i vandet. Hvis vandet er grumset, eller hvis tangen er dækket af fedtemøg, reduceres væksten.

Den CO2, som alger optager, reducerer mængden af frit CO2 i havet og indirekte i atmosfæren. For ålegræs lagres CO2 i sandet gennem rødderne.

Iltsvind

Fedtemøg består af tynde, encellede algestrenge, der på et tidspunkt løsriver sig. Mens det flyder i vandet, fortsætter det med at gro. Hvis det ikke fæstner sig på tang, pæle eller reb, danner det store “supper” af fedtemøg, der stadig vokser.  Som det ses på billederne, så er noget af fedtemøget blevet grønt, det skyldes at solen gør tangen grøn på grund af tangens indhold klorofyl. Når massen bliver tilstrækkeligt tyk, bundfælder den og begynder at rådne.

Når fedtemøget rådner, forbruges store mængder ilt, hvilket skaber iltsvind. Uden ilt kan hverken fisk, dyr eller planter overleve i kystnære havområder.

Hvornår forsvinder fedtemøg?

Ved vandskifte, især under storme, tilføres der ilt til vandet, hvilket kan hjælpe. Men storme forekommer sjældent i foråret og sommeren. Jo varmere og mere stille sommeren er, desto større er problemerne med fedtemøg og iltsvind. Når vandtemperaturen falder til under 10 grader, typisk i november, slipper fedtemøget og skyller ind på land.

Hvad kan man gøre?

Der er flere løsninger:

1. Reducere udledningen af næringsstoffer:
   Det er afgørende at begrænse udledningen af næringsstoffer. Skaden er sket, og det vil tage mange år at genoprette balancen.
2. Sten tilbage i vandet:
   Tang har brug for noget at hæfte sig på, som f.eks. sten. Mange sten er blevet fjernet fra havet gennem årene, hvilket har begrænset tangens vækstmuligheder. Genetablering af stenrev er derfor vigtig.
3. Tang på liner:
   Noget af det, vi i Dansk Tang de sidste par år har arbejdet intensivt med, er dyrkning af tang på liner. I starten finansierede vi det hele selv, men i takt med at der er kommet fokus på, hvad der kan gøres for at genetablere økosystemet i havet, er der fra regeringens side frigivet EU-midler, så man kan blive klogere på dyrkning af tang. Disse projekter kan du læse mere om andetsteds på vores hjemmeside. Projekterne sker i samarbejde med førende forskere i Danmark og kollegaer i udlandet I korte træk dyrkes tangen i akvarier på liner, som derefter sættes ud i vandet. På den måde tilføres der tang til vandet. Det svarer i princippet til, når man sætter fiskeyngel ud i havet. Linerne med tang dyrkes i et tangklækkeri (Seaweed hatchery)
4. Plantning af ålegræs:
   Omkring år 1900 dækkede ålegræs 670.000 hektar havbund, men nu er tallet faldet til 220.000 hektar. Genplantning af ålegræs kan reducere både iltsvind og fedtemøg, selvom det er en kostbar proces.
5. Forbud mod skrab og trawl:
   Skrab og trawl virvler CO2 op fra havbunden og gør vandet grumset, hvilket hæmmer fotosyntesen og ødelægger væksten på havbunden. Disse metoder bør derfor forbydes.

Som en fisk i vandet

Fokus i denne tekst har været på fedtemøg og iltsvind. Udover de nævnte løsninger vil genoprettelse af økosystemet også skabe bedre levevilkår for fisk, især som skjulesteder for yngel. Men uden tang og fisk i vandet forværres problemerne yderligere, hvis iltsvindet fortsætter.